Til forsiden
Til forsiden
KOntakt dsvæk



Guld sølv og Bronze ved Østrig open

 

 

Sæsonens sidste stævne var sat som et af de største højdepunkter inden sommeren. Da DM netop var afholdt, og det var her gået over alt forventning, var der selvfølgelig også en forhåbning om at, der kunne skabes et godt resultat i Salzburg.

 

 

 

Østrig Open var blevet en endnu større størrelse end sidste år. Det skulle nu foregå henover 2 dage med 1200 deltagere, og der var dermed stort antal udøvere i hver klasse. Niveauet var som sidst højt, og hver kamp kunne nærmest ses som en finale. Greve var taget til Salzburg med et hold på 10 personer, og der dømt høj stemning på hele turen, som i øvrigt foregik med transport i tog. Togturen var med til at gøre oplevelsen helt speciel, og de unge fik virkelig hygget sig, især på vej hjem, da det nu var overstået, og der var kommet flotte resultater i hus.

For det gik nemlig igen helt suverænt.

 

 

Sif Bay viste igen, og nu også til hele Europa at hun bare er i toppen af ligaen, og ingen kunne ved dette grandprix stævne røre hende.

Trods for en følelse at konkurrence”mæthed” inden hun skulle på i første kamp, var hun alligevel flyvende. Kun en formåede at få point på hende. Det blev dog til et enkelt, som kom af at Sif slog for hårdt. Ellers så var der ikke så meget negativt at sige til præstationen i de 5 kampe, som også bød på masser af 3 pointer fra Sifs side. Et superflot stykke arbejde som resulterede i at hun til sidst stod med guldet om halsen.

 

 

Anders Frithioff, en af de unge ”upcomin” talenter, brød også godt igennem ved dette store stævne. Med ganske enkle teknikker kæmpede han sig igennem de første 3 kampe til kvartfinalen. Her blev han dog desværre slået i et meget intenst opgør, som han startede med at føre til der blot var 10 sekunder tilbage.

Anders røg i opsamlingen, da hans modstander fra kvartfinalen, kvalificerede sig til finalen. Så nu var det Bronzen det handlede om. Anders fik gjort sin kontra klar, som virkede så godt i de indledende runder. Og det var det der skulle til. Anders fik hermed kæmpet sin første internationale medalje med hjem.

 

 

Som krydderi på sit flotte resultat stillede Sif op i hold med Tania. Det var dog i en højere aldersgruppe, for Tania var fyldt 17 år. Så klassen hed U18.

Men det var ikke noget problem for de to piger. De vidste de skulle vinde begge deres kampe for at gå videre. Det gjorde de så. Finalen var dog et meget intenst opgør, hvor Tania mødte en kontra kæmper. Det var svært at skabe det fornødne pres, der kunne give plads til scoringerne. Så pigerne endte med sølvet om halsen.

Alle øvrige kunne vidne om det høje niveau, men marginalerne afgjorde desværre kampene, og vi kan kun sige at man gjorde sit bedste og man kæmpede flot.

 

 

 

 





  Greve Karate    Håndværkerbyen 45    2670 Greve    allan@grevekarate.dk    + 45 20 65 95 66