5 store resultater ved Belgium Open
Greve Karate brød godt igennem ved et af Europas store Grand prix’er Belgium Open.
2 guld, 1 sølv og 2 bronze vidner om stor succes for Greves udøvere.
Se flere billeder her

Endnu en laaang bustur på de tyske, Hollandske og Belgiske motorveje for Greve Karates konkurrencehold.
Denne gang gik turen helt ned til Leuven i Belgien. Her blev der afholdt det famøse Belgium Open med et stort deltagerantal på op mod 800 udøvere fra de øvrige lande i Europa.
Stævnet var rigtig godt organiseret, og meget professionelt udført. Dette gjorde at vores udøvere havde gode forberedelses muligheder, og vi i løbet af dagen kunne nærmest indfri drømmemål ved dette stævne.
Sif Bay og Tania Kristensen vandt hver guld i deres klasse. Henholdsvis 14-15 år piger og 16-17 år piger.
Dernæst gjorde Carina Hansen et flot solidt gennembrud på seniorsiden +18 år og vandt her sølv.
Lasse Holfort og Claes Kiilerich vandt hver bronze i deres drengeklasse.
Flotte resultater her op mod sæsonens afslutning.