Stævneudvalget er de personer i klubben, der sørger for tilmelding til stævner både i Danmark og i udlandet. Se billeder af stævneudvalget her
Nogle af de udenlandske stævner skal man udtages til, og det skal man først tale med sin træner eller cheftræner Allan Kjærsgaard om, herunder bl.a. om stævnet er relevant at deltage i m.v.
De stævner, der ikke er udtagelse til, bliver slået op her på hjemmesiden og ligeledes hængt op på opslagstavlen i klubben, der er anbragt på endevæggen i opholdsrummet.
Typisk bliver det annonceret et par måneder i forvejen, men nogle gange kan der være en meget kort tilmeldingsfrist, så det skal man huske at være opmærksom på.
Det er kun muligt at tilmelde sig stævner via Klubnet under fanebladet "Betalinger".
Stævneudvalget samler alle tilmeldinger sammen og sender dem samlet af sted og sørger så vidt mulig for - via hjemmesiden - at få alle til at tjekke deres tilmelding i god tid, så vi undgår fejlregistreringer. Man skal i den forbindelse være opmærksom på, at det er ens eget ansvar at tjekke op på, om man er tilmeldt i den rigtige kategori/vægtklasse. Jo før man opdager en eventuel fejl, jo større er chancen for at få fejlen rettet inden stævnet afholdes.
Når man skal til stævne, vil informationer fra stævnearrangørerne ofte komme i sidste øjeblik. Det anbefales derfor, at man holder øje med klubbens hjemmeside og Facebook. Alle informationer vil blive gjort tilgængelige, så snart de er modtaget fra arrangørerne.
Husk at det er muligt at scanne og downloade klubbens hjemmeside til smartphones og tablets via MobilApp eller via klubbens hjemmesiden.
Til selve stævnet vil der være forældreansvarlige til alle børnepuljerne. De sørger for at samle børnene i god tid, få dem klædt om og varmet op, ligesom de hjælper børnene med, hvilken farve de skal være, og hvilket areal de skal kæmpe på.
Husk at Stævneudvalget består af frivillige forældre, der altid forsøger at gøre et stævne til en god oplevelse for alle klubbens deltagere.
Hvis man har brug for yderligere oplysninger, har klubben lavet en stævnefolder, der kan printes her.
Ha’ et godt stævne.
Venlig hilsen
Stævneudvalget