KICK-it sponsorer
  • Borgstrøm Vinhandel ApS
  • Innovacom
  • Eurographic Group A/S
  • Kjeldskov & Co
  • StanevaDesign Systue
  • Egedal Pizzeria & Steakhouse
  • Vinslottet A/S
  • Wollenberg ApS
  • Baker Street ApS
  • Centerslagteren
  • Arne Pedersen A/S
  • Dengulesnedker.dk
  • Fashion Cut Ishøj
  • MH Organic IvS
  • Greve Bilcenter ApS
  • Cufoso
  • Rekord Rens
  • Frimann Invest ApS
  • Golden House Mosede
  • Betty & Ole Vistisen
  • Leon Hansen Maskinfabrik A/S
  • Cykelgården Greve
  • Grab 'n' Eat
  • PV Greve A/S
  • Mosede Blomster
  • MJP Entreprise
  • Greve Dyrehospital
  • Hesselbech Installationer
  • Figaros Pizza
  • Malerfirmaet Mikael Haislund
  • Salon Magic
  • Body-Treat
  • Blomsterpoesi
  • Frost-solution.dk
  • Pilborg Optik
  • Loop Fitness Greve
  • Herbst
  • Lyduck & Co.
  • Super Elite Købmand
  • Nikko Sushi
  • Skytte's køreskole
  • Pappas Pizza Tune
  • Salon Anais
  • Running Chopsticks
  • Jenner Seaside
  • La Palma Pizza
  • Skoleriet.dk
  • Restaurant Jin Jiang
  • Citroen Autohouse Hvidovre
  • Håndværker Grill & Pizza
  • managing it
  • Cool kids
  • Salon M (Herbst)
  • Unicut
  • Dyrlæge Jon Islandi
  • Sydbank
  • 2Clean-service
  • FLA Ejendomme
  • Mimosa Pizzeria
  • Automann
  • Smeralda
  • KloakKompagniet
  • Klippesalonen
  • Langer Holding ApS
  • Invita Køkkencenter Roskilde A/S
  • Cafe Elma
  • Infinigate Danmark A/S
  • Nybolig
  • SK Service Greve
  • Erik Pedersen ApS Rådgivende Civilingeniør
  • Restaurant Oliveto
  • Klinik Relief
  • Trust Forwarding
  • NLP & Enneagrammet kursuscenter
  • Cafe Jenners
  • Greve Vinkompagni
  • Hvitfeldt Smykker & Ure
  • Bergdahls Festbutik
  • Nelie Mey Kranio Sakral & kropsterapi
  • Sindbygruppen.dk
  • Meny Tåstrup
  • Aut. El-installatør W. Zink A/S
  • DBR Vagt ApS
  • AL Laser A/S
  • C & J Revision ApS
  • Mosede Pizzeria & Grill
  • Pladsens Pølser
  • Albertslund Vagt
  • Hair by Michala Birch
  • Trasborg
  • HP Håndværkerservice
  • VW Mens Wear
  • Double-V Design

Smidighedstræning

 

Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis “range of motion” (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er ikke nok for at kroppen kan præstere, man skal samtidig også have en tilstrækkeligt stærk muskulatur, der kan understøtte en øget smidighed.

Der er flere faktorer der kan være begrænsende for smidigheden som bl.a. først og fremmest er genetisk bestemt, men de fleste mennesker kan optræne en god funktionel smidighed. Leddets struktur, ligamenternes elasticitet, balancen mellem muskelstyrken i muskulaturen omkring et led, huden omkring leddet og neuromuskulær koordination, er alle faktorer der spiller ind på hvor smidig man er og kan blive.

 

Der findes også flere forskellige måder at strække muskulaturen på, som har forskellig virkning på smidigheden. Så der er altså en del faktorer man skal være opmærksom på, når man vil opbygge en sund og funktionel smidighed. Når man træner kampsport er smidighed en særlig vigtig faktor, idet vi til de forskellige gradueringer skal kunne lave spark i hovedhøjde i forskellige retninger.

 

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Ordet strækøvelser får typisk én til at tænke på en person der står eller ligger stille og holder kroppen i en bestemt stilling, men der er flere typer stræk.

 

Overordnet er der statiske og dynamiske stræk. Dynamiske stræk er bevægelser hvor man kontrolleret og rytmisk fører kropsdelen længere og længere ud. Denne form for stræk er velegnet i opvarmningen til sportsgrene, hvor man kommer ud i yderstillinger. Statiske stræk er strækøvelser hvor stillingen holdes og den form er mest velegnet efter træningen, hvor de holdte stillinger også medvirker til nedkøling og afspænding.

 

Både statiske og dynamiske stræk kan udføres enten aktivt eller passivt. Aktivt betyder at musklerne på den anden side af leddet hjælper med at udføre strækket – som hvis man spænder hoftebøjeren for at sparke benet op, så baglår og bagdel strækkes. Passivt betyder at ens kropsvægt, andre muskler eller en makker hjælper med at udføre strækket.

 

I fitness laver man næsten altid passive statiske stræk, men det er en fordel at supplere med aktive statiske og dynamiske stræk, som i langt højere grad gearer kroppen til fysisk aktivitet.

 

Et aktivt statisk stræk kunne være at ligge ned på ryggen og strække det ene ben op og ind over kroppen – uden brug af armene. Et aktivt dynamisk stræk kunne være sparkeøvelser (som i en aerobic opvarmning).

 

METODER

Der findes mange måder at strække ud på. Udover at man kan strække aktiv dynamisk, aktiv statisk, passiv dynamisk og passiv statisk kan man også benytte teknikker hvor man ved at spænde musklerne før strækket udløser reflekser som gør det lettere at strække ud. Dette kaldes stretching (for at forvirre benyttes navnet stretching også om almindelige statiskes træk) eller PNF (proprioceptiv neuromuskulær facilitetering, hvor man udnytter kroppens refleksmekanismer til at øge strækket).

 

Man kan desuden holde stræk kortvarigt, 15-20 sekunder, længere, 30-60 sekunder, eller langvarigt, 2-5 minutter, hvis man ønsker at øge bevægeligheden markant. Nogle metoder går ud på at strække i 15-18 sekunder ad gangen og gentage strækket 3-4 gange lige efter hinanden med korte pauser imellem.

 

De korte stræk virker ligeså godt som de lidt længere stræk, når det blot gælder om at løsne op for musklerne efter træningen, så der er i fitness ingen grund til at strække længere end 15-20 sekunder.

 

Ved længerevarende stræk, omkring et minuts varighed, opnår man dog en behagelig afslapning som for mange udøvere er ligeså vigtig.

 

Ved de helt lange stræk, som mest har relevans for de som har behov for ekstrem smidighed, har det vist sig at det primært er tolerancen – og smertegrænsen – overfor stræk, som man flytter.

 

TRÆNINGSMÆNGDE

Den amerikanske organisation ACSM (American College of Sports Medicine) anbefaler at man strækker tre gange om ugen, for de store muskelgrupper (strækplancher i træningscenteret viser hvilke).

 

Andre træningsspecialister anbefaler at man kun strækker efter behov og kun de muskler der er relevante, det vil sige de muskler som er stramme, blandt andre læg- og hasemuskler, og går let henover de muskler som egentlig er for slappe, eksempelvis musklerne mellem skulderbladene.

 

Lette stræk, som at strække sig når man står op om morgenen, kan udføres hver dag. Vælger man derimod at udføre hårde, udviklende stræk, såsom PNF-stræk, skal man nøjes med at strække 2-3 gange om ugen.

 

TRÆNINGSNIVEAU

Som med kredsløbs- og styrketræning kan strækøvelser udføres på flere niveauer. Desværre lægger mange for hårdt ud og får oplevelsen af at stræk er ubehageligt – men det skal pointeres at stræk må ikke gøre ondt – der er desværre mange der tror at det skal gøre lidt ondt. Stræk skal mærkes fast og behageligt i muskelbugen, den tykke del af musklen, ikke som en irritation omkring sener og led.

 

Vælg derfor altid den letteste version af et stræk til at starte med. Det er en fejltagelse når man eksempelvis i spinning forsøger at svinge benet helt op på styret første gang man laver et baglårsstræk. Det vil give et bedre stræk hvis man holder benet nede ved gulvet og efterhånden som man bliver mere bevægelig, kan benet lægges op på henholdsvis stang og styr.

 

UDFØRELSE

I forhold til den bedste effekt af strækøvelserne drejer det sig om 1) den rigtige udgangsstilling og holdning, 2) at strække musklen over alle led og 3) at kropsdelen er i den rigtige position i forhold til udstrækning af den pågældende muskel.

 

Eksempler:

Hasemusklerne, baglåret, forløber over både hofte og knæ. Derfor skal både hofte- og knæled strækkes. Hasestivhed vil forhindre mange i at strække knæet helt ud i starten, men stadigt er det vigtigt at man er opmærksom på at strække knæled så godt som man kan.

 

Knæstrækkermusklerne, lårmusklen, quadriceps, består af fire hoveder. Det ene hoved, rectus femoris, passerer op over hoften og derfor bør udstrækning af knæstrækkerne omfatte stræk hvor knæet er sammenlukket samtidigt med at hofteleddet er strakt (benet ført 10-15 grader bagved hoften).

 

Lægmusklerne, løber over henholdsvis et led, fodled (soleus), og over to led, knæled og fodled (gastrocnemius). Derfor benyttes to lægstræk, et med bøjet knæled og et med strakt knæled.

 

I begge tilfælde er hælen i gulvet så musklen strækkes henover fodleddet.

 

Under strækvariationer hvor man befinder sig i lidt specielle udgangsstillinger kan armen eller benet, med mindre man er opmærksom herpå, rotere ud i stillinger hvor strækket ikke bliver helt så effektivt – eller hvor strækket virker et andet sted. Dette kan modvirkes ved at bevæge kropsdelen ind i den naturlige ledstilling, eller bevægebane, og derfra strække ud.

 

Det er i de fleste hofte- og benstræk en god idé at strække ud med ret ryg. Det er ikke en fejl at man i nogle stræk bøjer i rygsøjlen, da det strækker musklerne i andre vinkler, men det giver et anderledes og typisk bedre stræk når man retter sig op.

 

STRÆK FOR ALLE?

Stort set alle har gavn af enkle strækøvelser for de stramme muskler. Det er i de fleste tilfældelægmuskler, hasemuskler, hoftebøjer, lændemuskler, brystmuskler og hals- og nakkemuskler, så det er en idé at medtage stræk for disse muskler i træningen, men vær opmærksom på individuelle forskelle.

 

Det er ikke et problem at inkludere stræk for andre muskelgrupper, men med måde. Lejlighedsvis kan det dog være behageligt at strække hele kroppen grundigt ud, da det giver et velvære der kan mærkes længe efter.

 

Er der nogen som ikke skal strække ud? Personer med hypermobile led frarådes normalt at strække ud. Da de i forvejen er alt for bevægelige er der ikke grund til særlig udstrækning, tværtimod anbefales i stedet styrketræning for at stabilisere leddene. Der kan dog være forskel fra led til led, så det anbefales at lade en fysioterapeut afgøre hvor og hvor meget der i givet fald kan strækkes ud.

 

Hypermobile kan hvis ønsket lave strækøvelser ud for velværets skyld, men de skal være forsigtige med ikke at forcere strækket og komme ud i yderstillinger.

 




Greve Karate  |  Håndværkerbyen 45  |  2670 Greve  |  Telefon: +45 - 20 65 95 66  |  %>info@grevekarate.dk  |