Nyheder - Greve Karate Klub

Fredag d. 18. oktober mødte 6 spændte kæmpere fra Greve op i lufthavnen for at følges med landsholdet til Chile, hvor de skulle kæmpe ved Verdensmesterskaberne. De 6 kæmpere var: Mathias Linaa, Philip Schröder, Emil Friis, Paw Hastrup, Emil Hastrup og Persia Hansen. Rejsen gik for landsholdet forbi England og for forældrene forbi Amsterdam. Efter en lang rejse som næsten varede et helt døgn, mødtes kæmpere og forældre igen på hotellet i Santiago. Vi fik at vide, at der havde været optøjer i løbet af natten i Santiago grundet situationen i Chile, hvor leve omkostningerne igennem lang tid for den almene og fattige chilener var steget drastisk over de sidste mange år. I ugen op til at vi skulle derned, havde regeringen hævet priserne på metroen, det havde fået bærret til at flyde over og startede de mange demonstrationer. Så landet var nu i undtagelses tilstand og militæret var sat massivt ind for at styre lov og orden efter præsidentens ordre. Så allerede fra om lørdagen blev der dekreteret udgangsforbud i Santiago. Dvs. at man kunne være ude om dagen, men man skulle opholde sig på hotellet, når man nåede aftens tid. Butikker blev lukket og forseglet, men nogle mindre kiosker havde åbent nogle få timer i løbet af dagen, hvilket gjorde det mere end besværligt at proviantere vand med mere.

På hotellet blev der orienteret om, hvad der var i nærområdet. Træner teamet lagde hurtigt ud med et møde, hvor planerne for ugen blev gennemgået og situationen i Santiago blev fremlagt og de forholdsregler, som de danske myndigheder havde kommet med. Stemningen på hotellet var god.

Dagene op til turneringen gik med træning på hotellet, og ikke det planlagte sted pga. kæmpernes sikkerhed. Der blev afholdt fælles frokost og aftenens mad for kæmperne, samt der blev budt på gå ture i nærområdet, for at hotel kulleren ikke løb helt af med de unge mennesker.

Først om mandagen blev det bekræftet, at turneringen ville blive gennemført, men dog med restriktioner om, at det kun måtte være kæmperen og 2 tilhørende, der måtte komme med i hallen. Så det betyd, at resten af holdet og forældre måtte blive hjemme på hotellet og havde ikke mulighed for at heppe og bakke op.

Grundet situationen fik vi at vide, at live streaming fra turneringen også ville blive fjernet, så det ville ikke være muligt for resten af holdet hjemme på hotellet at følge med.

Om tirsdagen kom listerne på draws og stemningen blandt kæmperne blev mere fokuseret og øjnene bestemte. Trænerne var ude og inspicere hallen og kom hjem med gode informationer og billeder, så kæmperne kunne visualisere hvordan hallen var.

Den oprindelige tidsplan blev også ændret, hvilket betød at nogle puljer blev rykket en til to dage og at alle finaler nu blive afholdt samme dag, som puljen blev afviklet. Det resulterede i at Persia pludselig skulle kæmpe på hjemrejsedagen.

Onsdag skulle kata afholdes, så kata holdet tog tidligt afsted med træner teamet, mens kumite landsholdet og forældre stod klare i lobbyen i håb om melding fra hallen, om at vi måtte komme ud og heppe på Danmark. WKF’s regler var klare og de store nationer mødte ikke op i hallen og derfor kom kumite landsholdet heller ikke i hallen. Senere på dagen fik forældrene og deres børn lov til tage ud i hallen, dog i ”civilt” tøj og støtte på de kæmpere der var tilbage. Selv om der ikke var live streaming, så var træner teamet super gode til at sende meldinger hjem under turneringen, så man faktisk følte at der var live opdatering 😊

Alle kata kæmperne lavede en brav indsats, men der var desværre ikke nogen, der kom videre fra første runde. Da træner teamet kom hjem fra hallen, var der træning for kumite holdet. Efter aftensmaden var der fælles briefing, samt tilbagemelding til hver enkel kæmper der havde været på om dagen. For de kæmpere der skulle op næste dag, blev der lavet H3 plan og personlig samtale med den coach man skulle have.

Så blev det torsdag og Mathias skulle på i Kadet -57 kg. Om morgen kl. 7 tog Mathias ud til hallen sammen med Allan og træner teamet. For os på hotellet var ventetiden lang. Meldingerne kom flyvende, som i en live opdatering og følelserne gik højt og lavt. Mathias kæmper 2 flotte kampe. Mathias vinder den første over Mexico 2-0 og taber desværre den næste mod Kazakhstan 0-3. Kazakhstan viste sig også at være en udfordring for de andre landsholdskæmpere, der var på samme dag.

Om aftenen var der igen fælles tilbagemelding til kæmperne og derefter var der individuelle samtaler og forberedelser med coaches for næste dags kæmpere.

Om fredagen skulle Philip Junior -61 kg, Emil F Junior -76 kg og Paw Junior +76 kg på. Philip var den første der skulle på og mødte en dygtig russer i første kamp. Selv om Philip startede super godt og kom foran, så var han desværre uheldig og tabte kampen 1-3 og kom desværre ikke i opsamling.

Den næste der gik på var Emil F og han skulle møde Colombia. Emil F vandt efter en god kamp 2-0 og var klar til Polen, som han vandt efter en tæt kamp 1-0. Emil F skulle nu møde Kroatien, som han desværre tabte 0-3 til. Emil F ender på en flot top 16.

Paw var den sidste kæmper og han startede med en bye kamp og skulle vente 12 kampe, før han skulle på. Paw mødte Kazakhstan i første kamp, som han vandt 1-0 og var klar til New Zealand, som han vandt sikkert 2-0. Så skulle Paw på mod Jordan og efter en hård kamp, taber Paw desværre på flag 0-5. Paw ender på en flot top 8. Jordan sluttede på en top 5.

Dagen var nu færdig i hallen efter mange gode kampe til Greve. Derefter var det hjem til hotellet, inden udgangsforbuddet trådte i kraft. Om aftenen var der fælles tilbagemelding til dagens kæmpere og herefter blev de individuelle samtaler for næste dags kæmpere afholdt med coaches.

Lørdag var nu oprunden og dagen Emil H skulle på i U21 +84 kg. Emil H var den sidste kæmper, der skulle på for Danmark. Emil H mødte Colombia i sin første kamp. Emil H vandt flot 5-0 og skulle nu møde Uruguay, som han vandt flot 3-0 over. Kort efter står Emil H klar mod Tyskland, som han vandt 2-0. I kvartfinalen skulle Emil H møde England, som han desværre tabte knebent 0-1 til. Englænderen går senere hen og tager bronzen og Emil H slutter på en flot top 8 placering.

Resten af dagen gik med at se finaler og så gik turen hjem til hotellet inden udgangsforbuddet trådte i kraft. Om aftenen var der den traditionelle fælles tilbagemelding til kæmperne og til sidst var der individuelle samtaler og forberedelser med coaches for de sidste kæmpere til om søndagen.

Det var nu blevet søndag, sidste kampdag og afrejsedag samt dagen hvor Persia skulle på i U21 -68 kg. Persia skulle have mødt Luxembourg, men landet havde rejst hjem midt på ugen grundet urolighederne, samt deres hotel var blevet raseret. Så Persia var inde og bukke af og skulle nu vente til næste kamp. Den næste kamp var mod Rusland. Det blev en utrolig tæt kamp, men Persia taber desværre 0-1. Russeren gik i finalen og Persia var klar til opsamling. Persia mødte Ungarn, som hun desværre tabte 0-3. Persia slutter på en top 16 og skulle skynde sig ud til bussen, som var klar til afgang mod lufthavnen.

Så gik turen hjemad. Ude i lufthavnen blev landsholdet støttet af ambassaden, for at kunne få de kæmpere med hjem, som var under 18 år og rejste uden forældre. Grundet urolighederne havde det ikke været muligt at få godkendt udrejsepapirerne på forhånd.

Et lille døgn senere stod vi i Kastrup lufthavn og sagde farvel til hinanden og spredtes til hverdagens travlhed.

10 dage var gået super hurtigt, fyldt med oplevelser vi ikke havde regnet med, før vi tog derned. Når jeg kigger på turen, vi var igennem, ser jeg mange elementer, der på et bevidst eller ubevidst plan har kunne skabe manglende fokus for de unge mennesker. Men jeg syntes, de skal have en stor ros for deres evne til at holde hovedet koldt og hjerte varmt.

Taget betragtning af at dette var et Verdensmesterskab og ingen af vores kæmpere blev ”kørt over”, men havde gode eller tætte kampe fortælle i den grad hvilket niveau Greve Karate er på.
Superflot 😊